Formaner personale rabatter er skattefri, hvis den vedrører køb af en vare eller en tjenesteydelse fra arbejdsgiveren eller nogen anden virksomhed i den samme gruppe af varer eller tjenesteydelser indgår i sælgers normalområdet (11 Kapitel. 13 § IL).
Fritagelsen gælder ikke, hvis rabatten er en direkte erstatning for arbejdet, hvis den overstiger den maksimale rabat, som en forbruger kan få på et forretningsmæssigt grundlag, eller hvis de tilsyneladende overskydende personale rabatter der er almindelige i branchen. I tilfælde af skatterabatter.
Den gruppe i denne sammenhæng betyder både svenske og udenlandske grupper. Med svenske koncerner refererer til de i loven defineret gruppe vilkår, der vises i 1 Kapitel. 11 § selskabslovens § (2005:551), 1 Kapitel. 4 § Law (1987:667) Økonomiske foreninger og 1 Kapitel. 4 § Årlig (1995:1554). I dette afsnit af loven hedder, at moder-og datterselskaber udgør tilsammen en gruppe.
Begrebet normalområdet angiver, at der skal være varer eller tjenesteydelser, primært udbydes på markedet til andet end personale. Regulært udtryk markerer også fritaget medarbejder rabat kan kun gives til varer fra et katalog, som arbejdsgiveren normalt har til salg. Hvis arbejdsgiveren køber produkter, der ikke er omfattet af de almindelige tilbud og sælge dem til deres medarbejdere, bliver de beskattet af forskellen mellem markedsprisen på det sted, og hvad de har betalt til arbejdsgiveren (prop. 1994/95:182 med. 36). Med sælgers regelmæssige valg midler eller sådanne indkøb til aktiviteten, såsom. Forbrugsstoffer, udstyr, maskiner o.d.
Med henblik på at afklare reglerne, de ubeskattede rabatter i lovgivningen bundet til, hvad det kommerciel basis er muligt for en forbruger at opnå marked. Kun disse rabatter som en arbejdsgiver på kommerciel basis kan bæredygtig måde at levere deres største kunder drager fordel af skattefordelen. Midlertidige stærkt nedsatte priser kan undertiden være et udtryk for markedsprisen. Hvis en kraftigt reduceret pris, der tilbydes til de ansatte, skal arbejdsgiveren – til prisnedsættelsen bør ikke betragtes som en afgiftspligtig ydelse – kunne dokumentere, at han også anvendt denne generelle prisniveau til sine kunder. Ved et kraftigt fald i priserne i forhold til, hvad der er normal markedspris, vil det normalt ikke være mulighed for at give yderligere debitorrabatter til store kunder. Det ville ikke være nogen mulighed for at give yderligere rabat personale med vagttjeneste (Board propylen. med. 35).
Ved fastsættelsen af størrelsen af rabatter, forbrugere en sammenligning med den vare eller tjenesteydelse marked til. Kursværdien af den vare eller tjenesteydelse, skal derfor være den samme, uanset om den ansatte arbejder i en produktionsvirksomhed eller detailhandel. For at præcisere, at sammenligningen skal foretages med prisen på varer eller tjenesteydelser kommando, når en forbruger køber på markedet er i loven indført begrebet forbruger. Med forbrugeren i denne sammenhæng nævnt i princippet de samme som i loven (1994:1512) om forbrugeraftaler, dvs. fysisk person, der handler primært til formål, der ligger uden for erhvervslivet.
Hvis arbejdsgiveren ikke opkræve eller sælge til en pris, der er mindre end hvad der ellers ville blive accepteret som fritaget medarbejder rabat vil være skattepligtig som løn for et beløb svarende til forskellen mellem markedsprisen og hvad medarbejderen betalt.
Personale Rabat er også skattepligtig, hvis
- Privilege kan erstattes af en finansiel godtgørelse,
- Ydelsen er ikke rettet mod alle medarbejdere, eller
- Et tilfælde af andre fordele for medarbejderen udenfor arbejdsgiverens arbejdspladser gennem værdikuponer eller en lignende betaling.
Ifølge RAW 2001 ref. 73 Den omstændighed, at personalet efterfølgende rabat er krediteret en kunde kort er ikke, at rabatten ombyttes til kontanter. Sådanne rabatter kan således være skattefri, hvis betingelserne for undtagelse i øvrigt er opfyldt.
Selv hvis en arbejdsgiver normalt kunne anvende den samme rabat på salg til sine medarbejdere, han afgiver sine største kunder, industrien i sædvanlig rabattrin som en begrænsning af, hvad der er rimelig og gennemførlig. En yderligere årsag til dette er, at sammenligningen med den største rabat til forbrugerne ikke indeholder et krav om, at arbejdsgiverne rent faktisk giver rabatter til andre end sine ansatte. Ved afgørelsen af, hvad der er et acceptabelt niveau af rabatten skal bl.a.. de rabatter de største arbejdsgivere anvender over for rabatter til de ansatte til at være særlig vejledende (Board propylen. med. 36).